blog featured image

Allerede før pandemien var der meget snak om, at vi befandt os på et kandidatdrevet marked. De ændringer, der er sket i de seneste år, har skubbet det yderligere i den retning og rekruttering af medarbejdere bliver sværere og sværere. Mange er begyndt at tænke mere over hvad de egentlig vil med deres karriere og ønsker fra deres arbejdsgiver.

Virksomheder skal nu være lydhøre og åbne over for forandringer for fortsat at kunne tiltrække og fastholde medarbejdere på et konkurrencepræget marked. Vi har derfor talt med Claudia Holgersson, Partner Manager – LinkedIn, for at dykke ned i de seneste trends inden for rekruttering af medarbejdere.

Du har måske hør om ”The Great Reshuffle”, men hvad er det egentlig? Dybest set handler det om, at jobsøgende i højere grad er begyndt at tænke over, hvordan og hvorfor de arbejder, og derfor har forladt deres gamle job for at finde et nyt, der passer dem bedre. De mere fleksible arbejdsmetoder, vi ser i dag, skaber simpelthen nye udfordringer for HR-professionelle, da der skal arbejdes intenst med at opdateres arbejdsmodeller. I USA kalder de denne udvikling for ”The Great Resignation”, da landets opsigelsesrater har ramt et højdepunkt ulig noget andet i de seneste 20 år og det er især lønninger, manglende muligheder for avancering og mangel på respekt på arbejdspladsen som får amerikanerne til at opsige deres stillinger.

De seneste tal fra LinkedIn viser, at antallet af medlemmer verden over, der har skiftet job mellem august og oktober 2021, er steget med 25 procent i forhold til den tilsvarende periode i 2019.

"Der er endnu flere mennesker derude, der overvejer at skifte job, men som ikke har taget skridtet", siger Claudia Holgersson.

LinkedIn i tal

"Det er ligeledes interessant at tænke over, at kandidater på LinkedIn sidste år besøgte stillingsannoncer dobbelt så mange gange, før de søgte jobbet, sammenlignet med 2019. Det tyder på, at der er kommet mere kvalitetstjek af arbejdsgivere som skal ud og rekruttere nye medarbejdere", fortæller Claudia Holgersson.

Work-life balance er afgørende for nutidens jobsøgende

Work-life balance er et ord, der er havnet højere oppe i danskernes bevidsthed under og efter pandemien. For mange jobsøgende er muligheden for hjemmearbejde eller en form for hybridløsning meget vigtig.

Hvis der er så mange, der er åbne for at skifte job, hvorfor er det så stadig sådan, at 76% af virksomhederne synes, at det er en udfordring at finde talenter? (Ifølge Talent Shortage, en global undersøgelse udført på initiativ af ManpowerGroup.)

 

"Det skyldes, at kandidaterne stiller nye krav til arbejdspladserne. Det, de prioriterer højest, er en god løn, derefter kommer fleksibilitet, men så også udviklingsmuligheder, og at man bliver værdsat og får støtte af sin chef og ledelsen. Det her er tendenser, som virksomheder, der vil tiltrække kandidater, skal forholde sig til og tilgodese, hvis de vil lykkes", siger Claudia Holgersson.

Fleksibilitet er mere efterspurgt end nogensinde før

I dag ser vi en stor ændring ved, at kandidaterne ikke er bange for at give slip på deres arbejdsplads. For dem med de rette kompetencer er der mange jobannoncer og interessante tilbud derude. 

"Vi oplever en digitalisering på steroider, der kræver en stor indsats fra arbejdsgivernes side. Man skal blandt andet være åben over for nye måder at organisere sig på, nye ansættelsesformer og stærk distanceledelse", siger Claudia Holgersson og fortsætter;

"I fremtiden vil "one size-fits all" ikke være relevant for virksomheder, da ideen om et 9 til 17 job med alle til stede på arbejdspladsen er ved at være forældet. I dag bliver fleksibilitet belønnet, hvor man fokuserer mere på resultatet end på at være på arbejdspladsen. Det handler om at hjælpe medarbejderne til at balancere arbejdslivet med privatlivet."

Statistik fra LinkedIn viser en stigning siden 2019 på 84% i antallet af jobannoncer, der nævner fleksibilitet, og en stigning på 343%, når det kommer til omtalen af fleksibilitet i virksomheders tjenesteydelser siden 2019. Samtidig er det et fald i engagementet på 35% for de virksomhedsindlæg, der omtaler ordet fleksibilitet. Hvordan kan det egentlig være?


Claudia Holgersson understreger vigtigheden af at gentænke sit budskab, når man som virksomhed taler om fleksibilitet.

"Det er vigtigt at tage hensyn til sit publikum og sin målgruppe, og det gælder i alle markeder og lande. Der er nemlig stor forskel på, hvordan talen om fleksibilitet bliver modtaget af for eksempel forskellige aldersgrupper. Kandidater fra Gen Z (født efter 1996) reagerer meget positivt på det, mens vi, de såkaldte "baby boomers" (født 1946-1964), ser det modsat. Så jo yngre kandidater du vil tiltrække, jo mere gavner det dig at nævne fleksibilitet i forbindelse med en opslået stilling," siger Claudia Holgersson.


Anbefalinger fra Claudia Holgersson til, hvordan du får succes med fleksibilitet: 

  1. Etablér retningslinjer for fjernarbejde
  2. Skab vilkår, der giver lige muligheder for alle medarbejdere
  3. Fokusér på resultater, ikke arbejdstid
  4. Gør det klart i stillingsannoncen, om stillingen er remote, hybrid eller on-site
  5. Tænk over målgruppen for annoncen, og om I har gavn af at fokusere på fleksibilitet

Udover Claudia Holgerssons fire anbefalinger oven for, har vi også samlet tre gode råd, til hvad du som arbejdsgiver kan gøre for at møde nutidens udfordringer med det omskiftelige arbejdsmarked:

1. råd: Støt og vejled omkring intern rekruttering af medarbejdere

Når så mange tænker på at få nyt job, bør arbejdsgivere være proaktive i deres interne rekruttering af medarbejdere, ved at vise at man kan få nye arbejdsopgaver og karriereveje internt i virksomheden. Medarbejderen har måske blot brug for lidt vejledning, til hvilken hverdag der ville passe netop ham/hende.

Gennemtestede personlighedstests kan være med til at hjælpe medarbejderen med at identificere styrker og udviklingsområder, socialt såvel som fagligt, hvilket kan hjælpe virksomheden og individet med at træffe gode karrierevalg. Hvis man ovenikøbet har lavet jobanalyser af forskellige stillinger i virksomheden, kan en gennemgående testrunde på tværs af virksomheden være yderst nyttig, da man kan placere sine talenter mere præcist.

Hvis du gerne vil vide mere om intern rekruttering, kan du læse vores [GUIDE] Investér i dine medarbejdere | Den interne rekruttering 

2. råd: Rekruttering af de rigtige medarbejdere

Det kan være fristende at rekruttere en medarbejder med det helt rigtige CV eller certificeringer inden for de formelle kompetencer til den ledige stilling. Men hvis du ikke holder personlige/sociale kompetencer for øje, kan det have konsekvenser. Forskning peger nemlig på at fejlrekrutteringer koster op imod 750.000 DKK. Især i denne tid hvor arbejdsgivere er bange for at miste deres medarbejdere, er et ekstra vigtigt ikke at fejlrekruttere energitappende medarbejdere. Løsningen er faktisk den samme i tider hvor ansøgningerne bugner, nemlig en grundig jobanalyse med objektive målinger. Og, hvis du er bange for at miste ansøgere grundet en mere omfattende ansøgningsproces, så kan du berolige dig selv med tanken om, at mennesker værdsætter, ting de skal kæmpe for højere.

Vil du lære mere om rekruttering af de rigtige medarbejdere? Så læs vores [GUIDE] At rekruttere på potentiale | Sådan kan fokus på soft skills give konkurrencefordele 

3. råd: Afstem forventningerne til stillingen 

Når der er kamp om kandidaterne og rekruttering af nye medarbejdere bliver udfordrende, kan jobsamtalen hurtigt blive vendt til en salgsdialog om stillingen, frem for en reel vurdering af kandidatens reelle kompetencer og egnethed. Dette kan resultere i, at stillinger bliver ”oversolgt”, hvis man fokuserer mere på at få underskriften i hus end at finde den helt rigtige kandidat. Når underskriften er i hus på en oversolgt stilling, vil glæden typisk være kortvarig, da medarbejderen vil møde udfordringer, arbejdsopgaver og -gange som han/hun ikke blev fortalt om i jobsamtalen.

Det kan derfor være en fordel at benytte interesse- og motivationstests, som giver arbejdsgiveren indsigt i, hvad der er vigtigt for netop denne kandidat. Måske har du en drømmekandidat, som ikke ønsker at arbejde hos jer grundet mangler i stillingen, men som kan håndteres på en let og simpel måde. Her ville det være en simpel og effektiv løsning, at benytte sig af interesse- og motivationstests, så du ved lige præcis hvad der skal til for at få drømmekandidaten.

Vil du lære mere om rekruttering af de rigtige medarbejdere? Så læs vores [GUIDE] At rekruttere på potentiale | Sådan kan fokus på soft skills give konkurrencefordele 

 

Vi håber, at denne artikel kan hjælpe dig på vej til at imødekomme de udfordringer som mange virksomheder møder, når de skal foretage rekruttering af medarbejdere. 

Men, hvis du har brug for inspiration, bør du læse vores [ARTIKEL] Hvad er god rekruttering? som tager dig igennem hvad rekruttering egentlig er og hvilke trin det bør indeholde.