Da Kristian Osbæck søgte job hos Talentech for seks år siden, ledte han efter mere end bare et nyt arbejde. Han ledte efter en anden form for liv. Indtil da havde han arbejdet i detailbranchen. Meget værdifuldt arbejde, aftenvagter, lange timer, især op til jul og i andre ferieperioder. En dag spurgte hans datter efter ham og sagde, at han aldrig var hjemme. Og det ramte ham.
På det tidspunkt havde Kristian lært sig selv IT i sin fritid, men uden en formel uddannelse eller professionel erfaring var det svært at komme ind i branchen. Efter omkring halvtreds ansøgninger så han et jobopslag hos Talentech. I annoncen stod der faktisk, at man ikke behøvede erfaring med deres produkter, men bare en teknisk tankegang. Det var dét, der fik ham til at søge. Og han fik jobbet.
En diagnose der ændrer måden du arbejder på
Springer vi frem til i dag, har Kristian udviklet sig til rollen som Product Specialist og arbejder med tre af Talentechs hovedprodukter. Han er blevet en uundværlig del af teamet, omgivet af kolleger både i og uden for afdelingen, som støtter sig til ham. Han beskriver selv sin udvikling som både professionel og dybt personlig, fordi han i denne periode også fik en for mange livsændrende diagnose.
"For et par år siden blev jeg diagnosticeret med AUDHD. For dem, der ikke kender det udtryk, betyder det en kombination af autisme og ADHD. Og pludselig gav alting mening," forklarer han.
"Jeg stødte på et citat, som jeg virkelig godt kan lide og kan relatere til: Efter at have fået min diagnose føltes det, som om min personlighed havde været låst inde i et pengeskab og nogen endelig gav mig nøglen."
Hvordan forståelse hjalp Kristian
Kristians diagnose gav ham en langt bedre forståelse af, hvordan hans hjerne fungerer og hvorfor ting, som andre ser som en helt almindelig del af hverdagen, kan virke overvældende for ham. En af de udfordringer er for eksempel noget, mange ville opfatte som simple samtaler:
"Min hjerne opfanger alle stemmer i rummet på én gang. Jeg kan følge med i alle samtalerne og endda svare på dem, men det dræner mig fuldstændigt, fordi jeg fokuserer på så meget på én gang."
Det var her, Talentechs støtte kom ind i billedet. Med hjælp fra sin tidligere teamleder Christian og tidligere kollega Solveig opdagede Kristian to afgørende værktøjer, der ændrede hans arbejdsdag: hvid støj og daglig meditation.
"Det var Christian, der foreslog hvid støj. Ironisk nok er jeg meget lydfølsom, men når jeg har hvid støj i ørerne, hjælper det mig med at slappe af og fokusere. Og meditation var Solveigs idé, hun er uddannet coach. Det hjælper med at dæmpe de 'tankestorme', jeg har i hovedet. Jeg mediterer nu en til to gange om dagen på arbejdet," tilføjer han.
Nu tænker du måske, hvordan man overhovedet kan meditere dagligt, flere gange om dagen, på arbejdet.
Frihed til at arbejde på sin egen måde
Det der får disse praksisser til at fungere, er ikke kun værktøjerne i sig selv. Uanset hvor gode værktøjerne måtte være, er de ubrugelige uden en kultur, der tillader og støtter dem. Talentechs Chief Sales Officer Lotte Overgaard og Salgsdirektør Jesper Schoelzer var fuldt ud bevidste om dette og tilbød Kristian frit at bruge deres kontorer til meditation og eventuelle pauser, han måtte have brug for.
"Jeg bruger Lottes og Jespers kontorer til at meditere. Jeg holder pauser, når jeg har brug for det. Nogle dage arbejder jeg intenst med få pauser, andre dage har jeg brug for flere. Så længe jeg får arbejdet gjort, kan jeg strukturere min dag efter det, jeg har brug for."
Denne fleksibilitet har gjort en reel forskel i Kristians liv.
"I tidligere jobs kom jeg hjem fuldstændig udmattet. Nu hvor jeg har indført det her, kommer jeg faktisk hjem med energi. Fordi jeg ikke har været nødt til at lade som om eller kæmpe mig igennem ting, der ikke fungerer for mig, har jeg kunnet være mig selv."
Gennemsigtighed skaber forståelse
Allerede før han fik sin diagnose, var Kristian åben om sin baggrund, herunder en svær barndom. Denne åbenhed var med til at skabe forståelse og accept blandt hans kolleger. Men det at få sat ord på, hjalp ham endnu mere til, at forklare det til andre som også til ham selv.
"Det var først, da jeg fik diagnosen, at jeg kunne forbinde prikkerne. Høj musik, menneskemængder, behovet for kontrol over min rutine, det hele gav mening. Nu kan jeg tale om det endnu mere åbent. Jeg føler ikke skam over det og jeg bliver heller ikke mødt med skam fra andre. Hos Talentech er der en kultur, hvor alle bliver accepteret, uanset hvem end man er."
Når man spørger, hvad han sætter mest pris på, tøver Kristian ikke:
"Kulturen! Jeg behøver ikke tage en maske på her. Jeg behøver ikke lade som om, jeg er en anden, end jeg er. Det er den største forskel i forhold til alle de jobs, jeg har haft før."
Hvad kan vi lære af historien? Gå ikke glip af en person som Kristian
Kristians historie handler ikke kun om en neurodivergent diagnose. Den handler, som alle lignende historier bør, om at blive set, hørt og støttet på det sted, hvor man tilbringer størstedelen af sin vågne tid: arbejdspladsen. Og den er et stærkt eksempel på, hvordan en fleksibel kultur kombineret med lidt nysgerrighed og omtanke kan frigøre potentiale og skabe ægte tilhørsforhold.
Så næste gang du tøver med at ansætte nogen, der ikke passer ind i den traditionelle skabelon, så tænk dig om en ekstra gang. Du risikerer at gå glip af noget stort ved at lade være.