blog featured image

Onboardingforløb af nye medarbejdere som avler dårlige oplevelser, giver dobbelt så stor sandsynlighed for at medarbejderen kigger efter andre jobmuligheder i den nærmeste fremtid. Så en god ansættelsesoplevelse bør stå øverst på hver HR-afdelings 'must-have'-liste. 

God onboarding af nye medarbejdere er at dele viden, kommunikere værdier, opbygge forbindelser og styre compliance for at gøre nye medarbejdere til selvsikre, selvstændige teammedlemmer og ambassadører.  

Og hvis du vil have et særligt onboarding-program til dine nye medarbejdere, skal du bruge en stor portion kreativitet. 

Det er her, vi kommer ind. Vi har samlet 10 kreative ideer og tips til onboarding-forløb af nye medarbejdere, som vil hjælpe dig med at tage dit onboarding-program til det næste niveau. 


TIP

Hent en skabelon og tjekliste på et onboarding-program her


Lad os komme i gang! 

Fase 1: Preboarding 

Preboarding er processen med at engagere dine nyansatte fra det øjeblik, de accepterer et jobtilbud, til deres første dag på jobbet. 

Alt hvad man gør i preboarding-fasen, skal sigte mod at dæmpe nyansattes frygt for den første dag, og give dem værktøjerne til at komme i gang med arbejdet hurtigere. 

  1. Lav en 'Vær beredt'-håndbog til onboarding-forløbet af nye medarbejdere

Spejderne lever efter mottoet ‘Vær beredt’, som de definerer som 'en tilstand af beredskab i krop og sind til at gøre sin pligt'. 

Det er en god idé at huske på, når du laver denne håndbog. Målet er at sikre, at dine nyansatte har alle de oplysninger, de behøver for at gå ind ad døren på deres første dag med tillid. 

Sørg for at inkludere rutevejledning til kontoret, anbefalinger til offentlig transport, frokostmuligheder i nærheden og selvfølgelig, hvor man kan få den bedste (og nærmeste) café latte. 

Du kan gøre dette digitalt, eller gøre noget ekstra ud af det og lave en fysisk bog med blanke sider bagi til notater, og samtidig promovere virksomhedens stil! 

  1. Bliv en videovirtuos med digitale ‘meet& greets’ 

Det er altid rart at sætte ansigt på folk før sin første dag. Det giver den nyansatte en chance for at huske nogle af de 27.000 personer, man sandsynligvis vil blive præsenteret for, inden for få minutter efter at være kommet inden for døren. 

En god måde at gøre dette på, er at få teams til at lave korte introduktionsvideoer. Din nyansatte kan også lave en video, og HR kan uploade dem til et delt forum, hvor alle kan møde hinanden virtuelt - i deres eget tempo. 

 Ny til video? Prøv Animoto for kraftfulde, professionelle videoer, der er supernemme at oprette og ikke kræver nogen erfaring med videoredigering. 

  1. Bliv del af fremtiden med en 360-kontorrundvisning

Kan du huske en verden uden Google Maps street view? Da man var nødt til at tage fysisk hen til et sted for at finde ud af, hvilken slags miljø man ville blive del af? 

Sådan har nyansatte det på deres første dag - lidt tabt, lidt forvirrede og ofte usikker på, hvor det nærmeste toilet er. 

Få alt det til at forsvinde med en 360-konturrundvisning - en samling af sammenføjede fotografier, der giver brugerne mulighed for at navigere, gå og se sig omkring i områderne, som om de er fysisk til stede i lokalet. 

Fase 2: Indslusning/orientering 

Indslusning er processen med at byde et nyt teammedlem velkommen og gøre dem bekendt med virksomhedens politik og retningslinjer. 

Her ønsker vi handlinger, der hjælper med at oplyse dine nyansatte og gør dem klar til en vellykket første uge/måned på jobbet. 

  1. Lav en smart introduktion til virksomheden, der er et magasin værdigt

Den klassiske virksomhedsintro er kendt for at være utrolig kedelig. En 20-siders manual, der beskriver en organisations ydmyge begyndelse og deres efterfølgende resultater i de mellemliggende 20 år. Gab. 

Gør den forestilling til skamme med en glansfuld version i magasinstil, der behandler emnet med den spænding og designflair, det fortjener. Man kan endda inkludere krydsord, en quiz, en 'hvem bar det bedst'-artikel eller andet, man kan komme på. 

Vi lover, at dine nyansatte vil takke dig! 

Flipsnack tilbyder smukke træk-og-slip-skabeloner til blade, guider, plakater og meget mere, der er brugervenlige, elegante og super sjove! 

  1. Skab 'socialt dygtige' nyansatte

Sociale medier er en glimrende måde at fortælle nyansatte om alt det sjove og spændende, din organisation laver på en interaktiv, organisk måde. 

Men mange virksomheder er i bedste fald tvetydige og i værste fald skødesløse, når det kommer til at skitsere deres SoMe-politik. 

Et visuelt skema med eksempler på gode kontra dårlige indlæg, tips om, hvordan man annoncerer deres nye rolle, og en samling af din organisations foretrukne hashtags, vil gøre tingene krystalklare for nye medarbejdere og måske endda give dit employer brand et boost. 

  1. Dan par med buddy-systemet

Vi ved det godt. Det er blevet brugt til døde. Men buddy-systemet fungerer - og det har stadig meget at give af! 

Vend dit buddy-system på hovedet med nye ideer: 

Buddy speed dating - Hvis du har et stort indtag af nye medarbejdere, vil dette skabe maksimal tilknytning på kort tid. Alle starter med deres tildelte buddy, der går rundt i lokalet, indtil de er tilbage til deres oprindelige plads.  

Frivilligt buddy-system - Planlæg et par timers frivilligt arbejde for dine buddy-par om eftermiddagen i deres første uge. Dette vil give dem mulighed for at lære hinanden at kende uden for arbejdet og giver mulighed for en mere naturlig relation. 

Buddy-projekt - Få dine buddy-par til at samarbejde om et lille projekt, selvom det kun er i en time. Måske er det et bidrag til medarbejdernes nyhedsbrev om ting, de har til fælles eller en udfordring om at tegne hinandens foretrukne tegnefilmsfigurer - med bind for øjnene! 

Fase 3: Integrering 

I onboarding-forløbet af nye medarbejdere betragtes en medarbejder som integreret, når de har en stærk forståelse af deres job og ansvar, en voksende social tilknytning til deres team og den bredere organisation, en god forståelse af virksomhedens politikker og kan navigere i de sagte og usagte regler for deres nye arbejdsplads. 

I denne sidste fase handler det om at tage tingene til det næste niveau og sikre, at din nyeste ansættelse er klar til en tilfredsstillende fremtid hos din organisation.  

  1. Lav en karriereudviklingsguide i stil med ‘Turen går til’ 

Det er aldrig for tidligt at tale om karriereudvikling og skemalægning. 

Træk inspiration fra rejsebrochurer og sammensæt et skema til alle de steder, dine nyansatte kan 'rejse til' inden for din organisation. 

Prøv at inkludere interviews med nogle som har klatret op ad karrierestigen og selvfølgelig smukke, inspirerende billeder! 

Unsplash og Pexels tilbyder 100% royaltyfrie billeder i høj opløsning til næsten enhver lejlighed. 

  1. Tilbyd 'ekstra point' med tilvalgt uddannelse 

Ikke alle har brug for ekstra uddannelse, og nogle kan simpelthen have for travlt til at drage nytte af det. Men dem, der KAN deltage, vil blive glade for at få lidt ekstra vejledning. 

Prøv forskellige formater som frokost-og-lær-webinarer, videoer fra interne interessenter eller en række ugentlige e-mails med 'bedste råd'. 

  1. Brug den nyansattes entusiasme til en Instagram takeover

Kan du huske den der nye jobfølelse? Man er nervøs ja, men for det meste er man spændt og klar til at komme i gang. 

Hvis du kan, kan du udnytte dette og køre Instagram takeover med dine nyansatte.  

Lav en række retningslinjer, og lad hver nyansat levere tre fotos med tilhørende tekst, der passer til en (eller flere) af dine sociale mediekanaler. Din SoMe-manager kan tage den endelige beslutning, men der er store chancer for, at der kommer noget godt ud af det, og din nyansatte vil virkelig føle sig som en del af teamet. 

Sidst, men ikke mindst 

  1. Overvej en digital onboarding-platform til at administrere dit onboarding-program for dig 

Hvis du har gjort alt dette, ved du sikkert, at det kan være et stort stykke arbejde at holde styr på dine onboarding-forløb. 

Talmundo løser problemet med vores full-service onboarding-løsning for medarbejdere, der centraliserer hele onboardingens livscyklus. 

Med vores software i verdensklasse kan du lave personlige rejser til dine nyansatte, hvor de kan se indhold, der vedrører virksomheden og deres rolle, gennemføre onboarding-bedømmelser, se fremskridt, kommunikere med kolleger, få adgang til køreplaner, udfylde onlineformularer og meget mere! 

Interesseret? Tag et indgående kig på, hvad Talmundo kan gøre for dig

BOOK EN DEMO

Hovedbudskabet Onboarding er chancen for at begejstre dine nye medarbejdere. Det er din mulighed for at skabe et varigt indtryk og vise dine nyansatte, at de har truffet den rigtige beslutning ved at vælge dig. 

Så vær kreativ, skub grænserne, lav en mindeværdig oplevelse og sæt onboardingen i skema.