blog featured image
Der er hård konkurrence om de bedste talenter. Jeres bedste vindue ud til kandidaterne er jeres karriereside - her har I mulighed for at vise jeres kultur, jeres arbejdsplads og jeres medarbejdere på en måde, der vækker folks interesse.

I det her blogindlæg får I nogle konkrete tips til at optimere jeres karriereside.

Man skal som virksomhed i dag være skarp og på forkant. Det er langt fra nok at have en karriereside med telefonnummer og e-mail til HR. Hvis I skal klare jer i den hårde konkurrence om kandidaterne, skal I arbejde på at optimere jeres karriereside og give folk et så stærkt indtryk som muligt af jer som virksomhed.  


I dag behandler de fleste af os utroligt meget digitalt indhold hver dag, via vores smartphones, tablets og bærbare computere. Samtidig viser studier, at vores koncentrationsevne bliver dårligere og kortere år for år. Et studie fra Microsoft viser faktisk, at den i dag er nede på utrolige otte sekunder, hvilket betyder en reduktion på næsten 25 procent på blot nogle få år.  
 

Der er altså overhængende risiko for, at kun 1 af 5, der besøger jeres karriereside, kommer til at læse mere end den øverste tredjedel af siden.

Den rette balance af indhold

Billeder, video og tekst er indhold, som udgør grundstenene, når karrieresiden skal opbygges. Der skal en vis fingerspidsfornemmelse til for at lykkes med at opnå den rette balance, så det hverken bliver for monotomt eller for rodet. Brugen af levende materiale på en karriereside kan betyde et stort skridt fremad mod at lykkes med at engagere og interessere kandidaten. En video er godt fem gange mere effektiv end tekst, når det handler om at fastholde en besøgende. 

Undersøg, om der allerede findes materiale i virksomheden - fx noget marketingafdelingen har skabt - som I kan bruge på jeres karriereside. Eller har I tid og ressourcer til at skabe noget nyt? Den tid er sjældent spildt! 
 
Selv om indholdet er den bærende del af en karriereside, kan indhold faktisk også misbruges. Grænsen overskrides, når for mange videoer og tekster blokerer for det, der faktisk er formålet - nemlig at søge ledige stillinger.  

Brugervenlighed

Ja, hele det grundliggende formål med en karriereside er at konvertere kandidaten; altså at få personen til faktisk at søge stillingen. Her er CTA - eller »call to action«, som er et af marketingchefens nøgleord - også din bedste ven som rekrutterer. Sørg for, at der er mange muligheder for at klikke sig videre til ansøgningsformularen, både højt oppe på karrieresiden og længere nede. Jo mere indhold, I placerer inden jeres CTA, desto mere besværlig kan kandidatens vej til at ansøge være.  
 
Tænk også over, hvordan I kan optimere jeres karriereside med disse punkter: 
 

  • MOBILTILPASSET
    Flere og flere kandidater sætter pris på fleksibilitet og på at kunne søge job fra det sted, hvor de i øjeblikket befinder sig. Det kan være i bussen, i parken eller i køen i supermarkedet – og det må gerne gå stærkt. Hvorfor ikke bruge nogle udvælgelsesspørgsmål i stedet for, at kandidaten skal vedhæfte diverse dokumenter som CV og personligt brev? En mobiltilpasset karriereside gør også Googles algoritmer glade, og I øger jeres chancer for at blive vist i søgemaskinen. Nogle trin på vej mod en mere mobiltilpasset karriereside er at bruge kortere sætninger, lettere billeder og videoer og mere mellemrum mellem indholdet. 
  • WCAG
    Omkring en ud af fem besøgende på en hjemmeside har en eller anden form for funktionsnedsættelse. For at I som virksomhed ikke skal risikere at gå glip af talent, så er det vigtigt at tage hensyn til bestemte retningslinjer for det, der kaldes WCAG Web Content Accessibility Guidelines). Til offentlige aktører er der et krav om at følge WCAG, men også private aktører kan vinde meget ved at tænke det med ind. Det kan handle om læselighed, kontraster, farvevalg, struktureret information og tilstrækkeligt store klikbare flader.  

Formidl kultur og værdier

Skab en levende følelse på jeres karriereside ved at lade nuværende medarbejdere være synlige på billeder og i citater og lad dem fortælle, hvad de sætter mest pris på ved at arbejde hos jer. Eller hvorfor ikke bruge video?! Sørg også for at formidle jeres kultur i form af sætninger, som sammenfatter jeres vision og mission på tydelig vis. Men husk, at det, I formidler, skal afspejle virkeligheden, når den nye medarbejder har fundet sig til rette hos jer. Sørg også for at nævne de største fordele, der er ved at arbejde hos jer. Har I generøse bidrag til fitness og sundhed? Fleksible arbejdstider? Arbejdsudstyr i form af de nyeste teknikker? Det er ting, kandidaten gerne vil vide, og det kan betale sig at vise dem direkte på karrieresiden. 

 

Download vores guide til valg af rekrutteringssystem her.